PRIVATLIVSPOLITIK Brancheforeningen Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning (LDT)

 

Denne Privatlivspolitik er fastlagt af Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning (Herefter benævnt LDT) og gælder for alle vores medlemmer, leverandører og samarbejdspartnere.

1. Om LDT

LDT er en brancheforening for danske leverandører af tegnsprogstolkeydelser. Det er vores mission at skabe attraktive vilkår for den samlede danske tolkebranche, herunder varetagelse af økonomiske og politiske interesser på et etisk funderet og bæredygtigt grundlag. Vi yder professionel rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse leverandørernes udfordringer.

Som led i sin virksomhed indsamler og behandler LDT personoplysninger med henblik på opfyldelse af de formål, der er beskrevet i denne Privatlivspolitik. LDT er dataansvarlig i forhold til behandlingen af personoplysningerne til disse formål.

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os her:

Brancheforeningen Leverandører af Dansk Tegnsprogstolkning
Brohusgade 17, 5tv
2200 København N
E-mail: formand@bf-ldt.dk

2. Datasikkerhed er vigtig for os

Det er afgørende for vores forretningsmål og omdømme, at føre ansvarlig omgang med personoplysninger, der indsamles som led i driften af vores. I denne privatlivspolitik gøres der rede for, hvordan dine personoplysninger indsamles og anvendes, når du er medlem, leverandør eller samarbejdspartner hos LDT, og hvordan du kan få indsigt i dine egne personoplysninger.

3. Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er enhver oplysning om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en identificerbar fysisk person forstås en person, som direkte eller indirekte kan identificeres, blandt andet ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons identitet.

4. Hvilken type persondata behandler vi om dig og hvorfor?

De oplysninger, som vi indsamler om dig og/eller din virksomhed, vil blive anvendt til forskellige formål i forbindelse med dit kundeforhold og driften af LDT virksomhed. De indsamlede oplysninger kan variere, alt efter om du er medlem, leverandør, privatperson eller samarbejdspartner, men generelt vil det være oplysninger vedrørende kundeadministration, leverandøradministration, administration i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve samt oplysninger vedrørende LDTs rettigheder og forpligtelser.

Manglende afgivelse af personoplysninger fra din side kan betyde, at LDT vil være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med dit medlems- eller leverandørforhold.

LDT indsamler og behandler som udgangspunkt alene almindelige personoplysninger. Det kan dog i konkrete tilfælde i forbindelse med bestilling af en studie- eller arbejdsrejse være nødvendigt for os i et begrænset omfang at behandle følsomme personoplysninger (fx oplysninger om specialmenuer på din flyrejse eller oplysninger om behov for speciel assistance på din rejse) samt oplysninger om CPR-numre (fx i forbindelse med indhentelse af en paskopi til brug for en visumansøgning).

LDT vil typisk indsamle følgende oplysninger:

4.1 Oplysninger vedrørende vores medlemmer

Oplysninger, som du giver os, når du opretter en medlemsprofil hos os, fx online via hjemmesiden eller ved at kontakte vores sekretariat, herunder kontaktoplysninger (fornavn, mellem-navn(e), efternavn, virksomhedsadresse, virksomhedstelefonnummer, virksomhedse-mail-adresse og evt. stilling).

4.2 Oplysninger vedrørende vores leverandører og samarbejdspartnere

Oplysninger, som du giver os i forbindelse med indgåelse af en leverance- eller samarbejdsaftale, herunder kontaktoplysninger (arbejde, jobtitel, fornavn, mellemnavn(e), efternavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse), oplysninger, som du giver os om dine præferencer i forhold til markedsføring eller kommunikation, samt oplysninger, som du giver os, hvis du kontakter os med et spørgsmål, for at indberette et problem, eller når du i øvrigt henvender dig til os som led i vores samarbejde.

4.3 Oplysninger vedrørende ikke-medlemmer

Oplysninger, som du giver os, når du opretter dig som modtager af nyhedsbrev, fx online via hjemmesiden eller ved at kontakte vores sekretariat, herunder kontaktoplysninger (fornavn, mellemnavn(e), efternavn, e-mailadresse).

5. Hvad bruger vi dine personoplysninger til?

LDT behandler dine personoplysninger til opfyldelse af de formål, der er anført nedenfor. Bemærk, at ikke samtlige de angivne formål, kategorier af oplysninger, modtagere af oplysninger eller typer af behandling af oplysninger gælder for dig i alle tilfælde.

LDT behandler udelukkende dine personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med dit medlems- eller samarbejdsforhold (idet der i hvert enkelt tilfælde tages højde for eventuelle interesser) eller i henhold til gældende ret.

5.1 Medlemsadministration

LDT behandler dine personoplysninger i forbindelse med oprettelse og løbende administration af dit eller din arbejdsgivers medlemsforhold med LDT som led i driften af vores virksomhed, herunder opretholdelse af vores medlemsregistre, fakturering, inkasso, statistik mv. Alle statistikker og analyser udarbejdes i anonymiseret format og indeholder derfor ikke oplysninger, der kan henføres direkte til dig som person.

5.2 Administration af leverandør- og samarbejdsforhold

LDT behandler dine personoplysninger i forbindelse med administration af leverandør- og/eller samarbejdsforhold, hvor du er leverandør eller samarbejdspartner eller er kontaktperson hos en leverandør eller en samarbejdspartner, som LDT arbejder sammen med som led i driften af vores virksomhed, herunder opretholdelse af vores CRM-register med information om vores kontaktpersoner hos vores leverandører og samarbejdspartnere.

5.3 Besøg på hjemmeside

Når du besøger LDTs hjemmeside bliver der indsamlet forskellige typer af data. Disse data er blandt andet IP-adresser, hvilken webbrowser, du bruger, hvilken side du kommer ind på og hvilken du forlader siden på, cookies og information (fornavn, efter-navn og e-mailadresse), du selv udfylder for eksempel ved tilmelding til nyhedsbrev. Vi bruger dit fornavn, efternavn og e-mailadresse til at kunne sende nyhedsbrev til dig. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du at vi indsamler disse oplysninger. Vi benytter også Google Analy-tics, som bruger cookies til at måle trafik på LDTs hjemmeside. Hjemmesiden kan også indeholde links til tredjeparts-hjemmeside, for eksempel datatilsynets hjemmeside, eksterne samarbejdspartnere og medlemshjemmeside. LDT har lagt disse links på hjemmesiden som en service til brugerne, og du benytter dem på eget ansvar. Se de pågældende siders egne politikker.
Google Analytics kan fravælges her: https://tools.google.com/dlpage/gaoptout.

5.4 Overholdelse af gældende love og regler

LDT behandler dine personoplysninger i forbindelse med overholdelse af love og regler, som LDT er underlagt i forbindelse med driften af virksomheden eller til opfyldelse af forskellige indberetnings- eller oplysningsforpligtelser i henhold til gældende love og regler.

LDT anvender ikke dine personoplysninger til at træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering.

LDT tilstræber at sikre, at alle personoplysninger, vi behandler, er korrekte og opdaterede. Vi beder dig derfor om altid at underrette os om eventuelle ændringer i dine personlige forhold (fx ændring af adresse eller betalingsoplysninger), således at vi kan sikre, at dine personoplysninger altid er korrekte og ajourførte. Hvis du har meldt dig som medlem hos os via. vores hjemmeside, beder vi dig om at kontakte os i tilfælde af eventuelle ændringer.

6. Juridisk grundlag for behandling af dine personoplysninger

LDT behandler som udgangspunkt oplysningerne om dig på et af følgende grundlag: (1) Dit samtykke, (2) indgåelse eller opfyldelse af din kontrakt med LDT (3) hensynet til LDTs legitime interesser, dvs. de formål, der er beskrevet ovenfor, (4) opfyldelse af en retlig forpligtelse, som LDT er pålagt, (5) beskyttelse af dine eller en anden fysisk persons vitale interesser, (6)  behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, og (7) behandlingen er nødvendig for at overholde LDT eller dine arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser, der følger af national ret eller af EU-retten. Der kan desuden være situationer, hvor vi behandler dine personoplysninger af hensyn til tredjemands legitime interesser med hensyn til de formål, der er beskrevet ovenfor, medmindre hensynet til dine interesser vejer tungere.

6. Deling af personoplysninger

LDT videregiver alene oplysningerne, i det omfang det er nødvendigt som led i driften af vores virksomhed, herunder for at kunne aflægge regnskab og udarbejde budgetter, det vil sige til LDT  revisor og eksterne bogholder med hvem LDT har indgået de nødvendige databehandleraftaler.

7. Dataintegritet og -sikkerhed

Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de er indsamlet, medmindre opbevaringen er nødvendig for at opfylde nationale lovkrav, herunder lovpligtige opbevaringsperioder i forbindelse med bogføring mv.

Det er LDT politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Når der ikke længere er behov for dine personoplysninger, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

8. Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at gøre dine rettigheder efter den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning gældende. Du kan blandt andet anmode om indsigt i de personoplysninger, som LDT er i besiddelse af, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne, herunder gøre indsigelse mod automatiserede afgørelser og profilering eller mod anvendelse af dine personoplysninger til direkte markedsføring. Endvidere kan du anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, tilbagetrække et samtykke til behandling af dine personoplysninger samt gøre din ret til dataportabilitet gældende.

Hvis du ønsker at gøre én eller flere af dine rettigheder gældende, bedes du kontakte os på e-mail formand@bf-ldt.dk. Din anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Klage over LDT behandling af dine personoplysninger kan ske til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
E-mail: dt@datatilsynet.dk

9. Opdateringer

LDT evaluerer og opdaterer løbende denne Privatlivspolitik. Du bør derfor regelmæssigt tjekke denne Privatlivspolitik for eventuelle ændringer, som kan have betydning for vores behandling af dine personoplysninger.

Senest opdateret 24. januar 2019