Nyhedsbrev 12.12.18

Bestyrelsesmøde

Den 22. november afholdt vi vores 2. bestyrelsesmøde. Det var et rigtigt spændende møde, hvor vi fik drøftet en masse praktiske gøremål, samt taget hul på snakken omkring vores visioner for tolkemarkedet.

Det mundede ud i en foreløbig og endnu ikke færdig ønskeliste, med ord som:

  • Afbureaukratisering
  • Ensartede regler/sagsbehandling
  • Frit leverandørvalg
  • Konkurrence på kvalitet
  • Fri adgang for leverandørerne
  • Klagemuligheder

Vi fik også talt os nærmere ind på, hvordan brancheforeningens logo skal se ud. Vi glæder os til at vise jer det endelige resultat.

Mødereferater fra vores 2 møder er vedhæftet.

Kontingentopkrævning

Vi har fået en del henvendelser fra jer medlemmer omkring vores manglende kontingentopkrævning. Vi kan nu sige, at det er lige på trapperne. Det har taget noget tid at finde den rigtige bank og den rigtige betalingsløsning, men nu er vores bankkonto på plads. Vi udsender opkrævningerne indenfor nogle uger pr. e-mail. I første omgang bliver opkrævningerne sendt fra sw@tegnsprogstolken.dk, så hold øje med indbakken. Nye kontaktoplysninger kommer, når vi har vores domæne og hjemmeside på plads.

Fristen for ændringer til lovforslag udløbet

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets og herunder også frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområde er sendt til behandling af undervisningsministeren (Merete Riisager (LA))

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget var:

10.12.18 Frist for ændringsforslag og for for politiske bemærkninger

11.12.18 Frist for politisk drøftelse og betænkning

Vi er spændte på at se hvad resultatet bliver.

Glædelig jul

Bestyrelsen vil gerne sige tak til alle, der bakkede op om, at LDT blev en realitet i 2018. Vi blev kastet ind i orkanens øje og har haft arbejdstøjet på lige siden. Vi glæder os til at starte op i det nye år og håber på en tæt dialog med jer. Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Share: